fredag den 5. februar 2010

Krea for både anima og animus

Husbond og jeg kan godt lide at kreere. Til tider bliver man helt stolt, men vi er også begge yderst blufærdige qua nettets mange dygtigere bloggere. Men sidste weekend begik vi begge noget hjemmelavet, som jeg gerne vil dele.

Her er førbilledet fra lørdag aften:


Husbonds projekt er alt det hvide, som er et hjemmedesignet puslebord, version 2. Første version blev udført i grim spånplade, så den kommer der ikke billeder af, selvom vi har brugt den i 4 måneder. Nå, men bordet står ovenpå badekarret - det eneste sted i huset, hvor der er god plads.

Her er det færdige resultat:












Og her kan man se, at barnet nyder, at spejlet er kommet helt på plads og at højden på bordet lige passer med uroen:



Men tilbage til førbilledet. På kassen ligger mit første strikketøj ever, som er fremkommet på baggrund af en opskrift. Som regel strikker jeg bare derudad og ser, hvad der kommer - og en sjælden gang imellem bliver det også til noget... Men faktisk så opdagede jeg hen ad vejen fejl i denne opskrift, og heldigvis nåede jeg at rette de fleste. Og som man kan se på næste billede, er der plads til at vokse i vesten.



Næste strikkeprojekt er påbegyndt: en kjole i flerfarvet strømpegarn med vesteopskriften som inspiration til bærestykket.