Nu er mit barn begyndt i vuggestue - næsten akkurat sammenfaldende med, at alle mine kor og hold holder sommerferie. Så hvad skal jeg dog bruge al den tid på? Well, et godt sted at starte kunne være totalrengøring. Her ser forfærdeligt ud. Men altså hey, det er jo ikke bare kedeligt, men også aldeles modbydeligt arbejde...
Næ, måske skulle jeg sætte to timer af dagligt til at få styr på de forskellige undervisningsmaterialebogsidéer, jeg har gået med i hovedet i årevis?
Der er én til voksenrytmik - et hjælperedskab til korledere og teenagesammenspilsledere, noget med hørelære uden helt at skulle kunne noder, at få kroppen i spil som hjælp til forståelse af forskellige genrer, og sådan noget. Den har spøgt siden 2006, så måske skulle jeg snart til at tage mig sammen.
Så er der jo selvfølgelig en masse rytmiksange, som er kommet til mig de sidste par år. For ikke så længe siden fik jeg konkret ros af en rytmik-bedsteforælder, som fandt min undervisning så eksemplarisk i flow, at hun måske ville sende sine pædagogstuderende med hovedfag i musik i praktik hos mig (nårh, så er man lige stolt i lang tid!). Så hvad med en bog om flow i småbørnsmusik-undervisning? Findes det? Der er masser af sangbøger, masser af lærebøger om det overordnet pædagogiske, man skal tænke på, masser af referencebøger til motorik, social læring, sproglig udvikling osv., men jeg synes ikke, jeg er stødt på noget, som direkte går ind og rådgiver i "limen" mellem sangene - i hvert fald ikke som hovedtema...
Og så kunne man jo også researche lidt på, hvordan man egentlig får udgivet sine bedste korarrangementer...
Godt, sommeren er reddet!
Viser opslag med etiketten kor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kor. Vis alle opslag
mandag den 7. juni 2010
onsdag den 26. maj 2010
I'm back
Godt så. Det har været et turbulent og alligevel helt stillestående forår for mig. Jeg begyndte at arbejde (mere) på deltid i januar, og pludselig havde jeg alt for meget om ørerne.
Jeg havde egentlig regnet ud, at det hele kunne hænge sammen med blot en enkelt dags stress om ugen (hvor husbond skulle arbejde fast hjemmefra, mens han passede Mea, for hun var jo så nem og sov alligevel det meste af dagen), men så dukkede der en enestående chance op: et kor mere. Et ambitiøst ensemble, som i forvejen var på et virkelig højt niveau, og som havde alt det udenomspraktiske på skinner med en helt ufatteligt sej bestyrelse. Så jeg skulle bare stå for det kunstneriske. Det kunne jeg ikke holde fingrene fra. Jeg har i årevis været frustreret over, at jeg ikke helt får afløb for mine egne ambitioner og evner i det, jeg anser for at være min spidskompetence, nemlig kor, og her var muligheden med ét. Så med husbonds og de andre kors velvillighed fik jeg passet endnu en aften ind i arbejdsprogrammet.
Hvad jeg ikke havde medregnet i det-her-kan-vist-godt-lade-sig-gøre-skemaet, var den rivende udvikling, min datter og dermed vores lille familie oplever dette første år. Fra kun at have to faste dagsaftaler om ugen (babyrytmik og mødregruppe) gik jeg på én gang til at skulle dels afsted fra hjemmet syv gange ugentligt, dels også forberede til seks forskellige arbejdssituationer, dels have logistik omkring børnepasning til at gå op... Jeg ved ikke, hvad jeg havde gjort uden min formidable svigermor og en husbond, som har brugt alt deres overskud på at hjælpe mig igennem dette umulige foretagende.
Så der har I forklaringen på den larmende stilhed herfra.
Nu lysner det. Mea, min store, lille pige, starter i vuggestue om under en uge - en måned tidligere, end vi havde ønsket, og det er perfekt. Hun er simpelt hen så klar! Barnet bliver 9 måneder i morgen, og siden sidst, jeg skrev, har hun fået to tænder, er begyndt at rokke til især guitarmusik, men klaver er også ok, hun har kravlet i en uge, har fået eget soveværelse ca. samtidig, har opfundet et sprog udelukkende til at skælde ud med, er så småt begyndt at kysse én igen og er i det hele taget bare den skønneste unge, man kan forestille sig.
Vi ses snart igen :-)
Jeg havde egentlig regnet ud, at det hele kunne hænge sammen med blot en enkelt dags stress om ugen (hvor husbond skulle arbejde fast hjemmefra, mens han passede Mea, for hun var jo så nem og sov alligevel det meste af dagen), men så dukkede der en enestående chance op: et kor mere. Et ambitiøst ensemble, som i forvejen var på et virkelig højt niveau, og som havde alt det udenomspraktiske på skinner med en helt ufatteligt sej bestyrelse. Så jeg skulle bare stå for det kunstneriske. Det kunne jeg ikke holde fingrene fra. Jeg har i årevis været frustreret over, at jeg ikke helt får afløb for mine egne ambitioner og evner i det, jeg anser for at være min spidskompetence, nemlig kor, og her var muligheden med ét. Så med husbonds og de andre kors velvillighed fik jeg passet endnu en aften ind i arbejdsprogrammet.
Hvad jeg ikke havde medregnet i det-her-kan-vist-godt-lade-sig-gøre-skemaet, var den rivende udvikling, min datter og dermed vores lille familie oplever dette første år. Fra kun at have to faste dagsaftaler om ugen (babyrytmik og mødregruppe) gik jeg på én gang til at skulle dels afsted fra hjemmet syv gange ugentligt, dels også forberede til seks forskellige arbejdssituationer, dels have logistik omkring børnepasning til at gå op... Jeg ved ikke, hvad jeg havde gjort uden min formidable svigermor og en husbond, som har brugt alt deres overskud på at hjælpe mig igennem dette umulige foretagende.
Så der har I forklaringen på den larmende stilhed herfra.
Nu lysner det. Mea, min store, lille pige, starter i vuggestue om under en uge - en måned tidligere, end vi havde ønsket, og det er perfekt. Hun er simpelt hen så klar! Barnet bliver 9 måneder i morgen, og siden sidst, jeg skrev, har hun fået to tænder, er begyndt at rokke til især guitarmusik, men klaver er også ok, hun har kravlet i en uge, har fået eget soveværelse ca. samtidig, har opfundet et sprog udelukkende til at skælde ud med, er så småt begyndt at kysse én igen og er i det hele taget bare den skønneste unge, man kan forestille sig.
Vi ses snart igen :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)