Genesis

Efter at være blevet blog-junkie (ja, det overskygger faktisk Facebook), har jeg besluttet, at det må være noget, jeg også kan. Trine sagde: "Nåmen, hvad skal din blog så handle om?" - og jeg må indrømme, at det ved jeg ikke endnu. I'll make it up, as I go, går jeg ud fra.

Det, der fylder lige nu, er min spritnye status som mor til Mea samt til-barsel-hørende tanker om mine to store arbejdsområder: kor og børnerytmik. Andre titler som sang- og klaverlærer, husmor, hustru, datter, nørd u.s.w. kommer der jo nok også pip fra indimellem - og hvem ved, måske finder man også med tiden eksempler på kreativitet herinde, musikalsk som håndarbejdsmæssig...

Dette første indlæg skal da også have en historie:

Jeg er en dårlig mor.
I virkeligheden har jeg fået alt, som jeg ønskede det: Den skønneste unge med alle ting på rette plads, til rette tid, med godt sovehjerte, glubende appetit og de smukkeste øjne. Og alligevel valgte jeg i går aftes at gå mod alle anbefalinger og give hende modermælkserstatning, selvom hun kun er 7 uger gammel. Hun er ikke for tynd og hun skriger ikke 6 timer ad gangen, men de sidste par uger er hun blevet mere og mere sulten, og ikke mindst er hun blevet mere og mere højrøstet hidsig over at være det. Og nu har hun også fået en formiddagsflaske...
Jeg forsøger at retfærdiggøre mit valg med, at det er synd for barnet, at hun skal være så sulten, at hun græder fra det øjeblik, hun slipper brystet og til tider også, mens hun ligger der. At jeg HAR prøvet at oppe produktionen. At hun spiser HELE portionen og bagefter virker glad og har ro til alle de smil og små, sjove lyde, som de andre børn i min mødregruppe har brilleret med de sidste par gange. At jeg også selv bliver forarget, hvis aftensmaden kun består af to vandede kartofler...
Men i virkeligheden kan jeg jo kun gisne om hendes sultniveau og om, hvornår mælkefabrikken får justeret udbud til efterspørgsel, så faktisk handler det nok mere om min egen følelse af ikke at slå til. Milk-wise, men også fordi jeg mister glæden ved at have hende i favnen, når hun aldrig virker helt tilfreds - den gode mor bør elske at amme, også hver hele og halve time (siger overdommeren). Desuden bør den gode mor ikke gå og bekymre sig om, om resten af hendes liv kommer til at hænge sammen igen, for når man er på barsel, handler det om nu og her og om barnet, bestemt ikke morens fremtid og karriere (siger o.d.), så derfor bør hun ikke tænke fremad til næste gang, barnet skal passes af far eller farmor, så moren kan udleve sit voksenliv (i dette tilfælde: afholde kor på trods af baby), og moren bør i hvert fald ikke velkomme, at MME gør alting nemmere, for det skal ikke være nemt at være nybagt mor - det vidner alle net-opslagene på "amning" om.
Kun ét sted på nettet (som jeg bruger til alle barsels-hverdagens tusind tvivlsspørgsmål) var der en anerkendelse af dette valg, nemlig på netsundhedsplejerske.dk (som til gengæld også er mit yndlingssted). Så jeg klamrer mig til Helens ros til en anden mor om, at det er godt at lytte til sit barns behov fremfor slavisk at følge de officielle råd.
men jeg er stadig en dårlig mor, for den anden mors barn tog ikke nok på...