The whole truth and nothing but the truth - cirka

Advarsel!!
Dette indlæg kommer til at afsløre nogle af alle de ting, der ikke stod i reklamen for at blive gravid, så hvis du planlægger at reproducere dig og ikke er jævnt hårdfør, så STOP! Læs næste indlæg, som kommer til at handle om, hvor skønt det er at være blevet mor, når først man accepterer, at heller ikke det nødvendigvis altid udelukkende stemmer overens med lyserøde forventninger og booster ens selvbillede.

I morgen er min datter 2 mdr. gammel, buttet og lækker og et mirakel, også når hun brøler (for det gør hun. Jojo, der sidder en stor, dyb soulstemme i det barn). Foto: Trine

Her kommer så en omfattende måneds-citat-kalender, som starter for ca. et år siden.


Oktober: "Hej piger. Hvor er det fedt at blive inviteret med på sangskriver-weekend. Skål." Dagen efter: "Jeg synes, vores sang skal handle om det mirakel, det er at have fundet den rigtige livsledsager." Lidt senere: "Jeg synes, vores sang skal handle om, at man savner sin kæreste og vil tage et hvilket som helst transportmiddel for at være sammen igen." Dagen efter: "Og jeg synes så, at vores sang skal handle om en mors stolthed over, at hendes datter vokser op og bliver et stærkt individ." Dagen efter: "Hej skat, prøv at høre de her sange, vi har fået skrevet. Skal vi ikke prøve at blive gravide?"

November: "Åh skat. Menstruation IGEN. Men vi holder da fast i beslutningen om, at hvis det ikke lykkes naturligt, så orker vi ikke at prøve at få hjælp, ikke? Jeg køber nogle ægløsningstests i morgen."

December: Første lørdag: "Nå, du er til julefrokost for første gang uden barn? Jaja, vi prøver også, men ægløsningstestene siger, der ikke er bid overhovedet, så vi skal jo nok til at prøve at få noget hjælp... Men hey, skål!" To dage efter: "Tjah, jeg er så frygtelig træt for tiden. Men nu har jeg da heldigvis fået sagt op på det dumme stress-arbejde, så jeg holder vel snart op med at tabe håret." En uge efter: "Skat, er det dig, der kører i dag? Skål!" Dagen efter: "Ømm skat, den her graviditetstest har altså også en svag stribe..." Ugen efter: "Siger du, det nok er sket første torsdag i måneden, doktor? Hmm..."

Januar: "Altså skat, nu har jeg også sagt det til mor. Jeg VED godt, vi har aftalt at vente til efter scanning, men jeg kan bare ikke forestille mig, der er noget galt med barnet."

Februar: "Hvad mener du, for tyk nakkefold? Down's syndrom? Men kan barnet ikke bare være en tyksak? Fuck, fuck, FUCK" 5 dage senere: "Hallo? Okay, jeg sidder ned. Ingen Down's? Åh tak, tusind tak. Var der noget med, jeg kunne spørge om kønnet? EN PIGE? ÅH TAK, TUSIND TAK!!!"

Marts: "Hva'? Ja, undskyld, men jeg har bare hele tiden propper i ørerne."

April: "Skat, har du ikke hørt fra banken endnu, om de godkender lånet til ombygningen? Nå, vi må hellere komme til hjerte-scanning."

Maj: "Hej McD-medarbejder. Det sædvanlige, tak. Og lad mig også få to cheeseburgers to go." Dagen efter: "Hej jordemoder. Nåh, det er plukveer, føles de sådan?" Dagen efter: "Hej håndværkere. Jaja, I kan bare bruge toilettet, her er husnøglen."

Juni: "Hej jordemoder-vikar. Nej, den ækle sukkerbelastningstest viste ingen graviditets-sukkersyge, men jeg synes, maven er vokset så voldsomt siden sidst. Hvad siger du, er hun vokset 2 kilo på 4 uger, er det normalt midt i graviditeten? Nej vel? Siger du, hun nok kommer til at veje 5 kilo? Øhm, det kan jeg ikke overskue, nyt spørgsmål: Tror du, den her kløe holder op, så jeg kan bruge alle de ventebukser, som går op over maven?"

Juli: "Hej håndværkere. Mener I virkelig, at vi udover den nye tilbygning og de nye vinduer også skal have hele soveværelset revet ned for at få fugten ud af væggene? Ja, men så må vi jo flytte sengen op i stuen - det er jo bare for en kort periode." Senere samme dag: "Skat, pas på, hvor du træder, det der dumme Karpal-tunnel-syndrom har fået mig til at tabe et par glas på gulvet igen."

August: 1/8"Nej moster , jeg er ikke gået over tid, der er stadig en lille måned til termin." 8/8 "Skat, vågn op, jeg synes, de her plukveer føles anderledes, måske er det nu..." 15/8 "Skat, hvad nu, hvis vandet går i bilen/stolen/offentligheden/sengen? Hvordan gør man rent efter det?" 25/8 "Hej jordemoder, ja, terminen var i går Næh, jeg har det fint, ingen kvalme, hovedpine, trykken for brystet eller ondt i maven... Svangre-ambulatoriet i morgen? Ja, det kan jeg da godt." Dagen efter: "Hej mere-nyt-sundheds-personale. Selvfølgelig må I tage en blodprøve, jeg er ved at være vant til det. Svangerskabsforgiftning? Nå men det er der vel så mange, der får. Jaja, jeg er hjemme hele dagen, I kan bare ringe." Samme eftermiddag: "Hallo vagthavende-læge-på-fødegangen. Sættes i gang? Kan jeg nå at spise aftensmad? Okay, vi ses om to timer." Samme aften: "Hej samme læge. Kejsersnit? Men jeg er jo allerede sat i gang... Jaja da. Hvis det ikke kan være anderledes." Samme nat:"Nej, kejsersnit-team. Jeg kan ikke bare lige løfte mig selv til siden, for jeg kan ikke støtte på hænderne pga. K-T-syndromet, det klør stadig som bare pokker overalt, jeg kan ikke orientere mig i rummet for propperne i ørerne, og nu er jeg også vildt bange for, hvad der skal ske, fordi jeg ikke har læst på nettet om hverken kejsersnit eller svangerskabsforgiftning..." Et kvarter senere: "Hov, det var hurtigt. Næææh, hvor er hun fin!"

September: 1 uge gammel: "Godt at være hjemme igen, skat. Har håndværkerne sagt noget om, hvornår de er færdige med tilbygningen? Det er da også hyggeligt nok at sove i stuen, men hvornår mon radiator, gulvtæppe, dør osv. kommer til soveværelset?" 2 uger gammel: "Skat, vil du hjælpe mig, jeg kan ikke få rigtigt fat på hende pga. K-T-syndromet." 2,5 uge gammel: "Av for fanden, lille skat. Tag nu rigtigt ved den brystvorte." 3 uger gammel: "Gad vide, hvornår jeg kan finde ikke-vente-tøj frem..."3,5 uge gammel: "Hej nye-gæster-for-13.-dag-i-træk. Jaja, hun er nem. Nej, jeg kan stadig ikke kende forskel på sult-, ble- og træthedsgråd. Gad vide, hvornår hun bliver glad for at ligge i slynge?" 4 uger gammel: "Nej mor, jeg kan ikke lige komme til Vestjylland, for jeg må stadig ikke køre bil pga. kejsersnittet."

Oktober: "Jeps doktor. 5 uger og hun er fantastisk, og jeg er GLAD for at måtte køre bil igen. Men hvornår går K-T-syndromet væk?" 6 uger gammel: "Okay skat, så er der kun udendørs ting tilbage til håndværkerne. Så må vi jo klare resten af det indendørs en dag ad gangen. God dag på arbejde, og vi ses en gang i aften, når du har sat spejle/knager/højtalere/reol op" 7 uger gammel: "Appetitspring? Men burde der så ikke komme mere mælk, når jeg har ammet hver time i en uge?" 8 uger gammel: "Se, skat, hun griner til os!"