Babyrytmik

På fredag bliver min lille store pige 3 måneder. Det er som regel den alder, der er skæringsdato for, hvornår man anbefaler at begynde til babyrytmik. Men Mea har i dag været afsted til rytmik for fjerde gang. Vi går på en musikskole, hvor jeg også er tilknyttet, og da jeg var nede for at vise barnet frem, blev jeg lokket til at prøve at begynde "før tid". Og ih, hvor var det et hit! Mea fulgte med i det hele med store øjne, og som kronen på værket sang hun med, da bamsen Nynne kom og sagde farvel til hende...

Det har hun ikke gjort siden, men jeg kan mærke, at hun allerede nu kan genkende de sange, vi også synger herhjemme. Hun følger fagter og rasleæg med øjnene, og hun vil, åh så gerne have fat i instrumenterne, men ak, motorikken er ikke så langt fremme som talen:-(

Det er uendeligt anderledes at være mor til rytmik end at være underviser, og jeg er lige så udmattet som min datter, når vi går derfra, fordi jeg hele tiden bearbejder indtrykkene på to plan - som den modtagende og agerende moder og som den planlæggende underviser. Jeg analyserer mine reaktioner på situationen og lagrer dem til senere brug, når jeg skal forsøge at sætte mig ind i, hvorfor forældre på mine egne hold reagerer anderledes, end jeg havde forventet, og jeg labber i mig af Dortes facon, for hun er bare så god og erfaren, og ungerne ELSKER hende.

Kreativiteten har været langt væk, siden jeg blev gravid, men nu kan jeg mærke, at det begynder at komme igen, ikke mindst på grund af disse inspirerende timer. Så jeg har skrevet en lille vuggevise til Mea, som jeg gerne vil dele med jer:

Den er til, når hun er lidt overtræt og helst vil falde i søvn hos mig. Så synger jeg den igen og igen (og igen, igen) og skifter det sidste "Mea" ud med fx. "ho'det" eller "foden" og stryger eller klemmer på det sted, jeg synger om, og som regel gør den kedelige rytme og dybe beliggenhed hende hurtigt døsig.

Den er til fri afbenyttelse, men bruger I den i offentligt regi, så sig lige, at det er mig, der har fundet på den :-)