onsdag den 11. november 2009

"Intet nyt er godt nyt" eller "Her går det godt, send mere tid"

Jaja, jeg undskylder. Det er ikke for at spille kostbar, at jeg ikke lægger noget ud, jeg kan bare ikke få pudset tingene helt af.


De første par indlæg kom direkte på, skrevet inde i Blogspot, men så opdagede jeg, at datoen vistes som den dag, jeg var begyndt at skrive kladden og ikke den dag, jeg poster det (så det er ikke, fordi jeg ikke kunne regne ud, hvornår min datter blev 2 mdr.), så derfor fulgte jeg en mere erfaren bloggers råd og begyndte at skrive kladder i andre programmer.


Problemet er så bare, at jeg bliver for perfektionistisk - hvorfor fx. skrive "Billede kommer snart", når man bare kan vente lidt, indtil husbond har tid til at hjælpe med det tekniske, som man er for doven til at sætte sig ind i på egen hånd...? Desuden er jeg begyndt at gå til et hav af aktiviteter med Mea, og hvis jeg skal gøre noget ved indretningen, når husbond ikke er hjemme, så tager det jo også tid fra denne min nye ellers-yndlings hobby.


Anywho, her kommer et par teasers: jeg er i færd med at skrive et laaaangt indlæg om noget med indretningen af et hjem, når man ikke ejer æstetisk sans, et lige så langt om glæden ved at være mor, flere stavenørd-indlæg, jeg planlægger ét om sorg, og så kommer der forhåbentlig også nogle korte pip om noget sjovt eller noget andet en gang imellem...

2 kommentarer:

  1. Jamen vi glæder os - og har god tid! ;-)
    Og gider du lige droppe det der perfektionisme-pis...?
    Totalt tarveligt, for da vi andre var nybagte til vores første solstråle sad vi ligesom uvaskede i en sofa i et halvt år...
    Ikke noget med at bygge, arrangere kor og alt det der.
    Uvask. Sofa. Forstå?

    SvarSlet
  2. @Trine: Dame, jeg har prøvet det med den uvaskede sofa;-)

    SvarSlet